Kryptovalutaer er i de senere år blevet en aktivklasse på billioner dollars, og flere og flere enkeltpersoner og virksomheder er blevet involveret. Efterhånden som deres popularitet vokser, er det nødvendigt for statsautoriserede revisorer og andre skatterådgivere at forstå de skattemæssige konsekvenser af kryptoaktiver, herunder konventionelle kryptovalutaer og nye kryptoaktiver – som f.eks. NFT'er.
I denne guide vil vi se på, hvad NFT'er er, hvordan de fungerer, og deres skattemæssige konsekvenser.
Hvad er NFT'er?
Ikke-svampbare symboler, eller NFT'er, er digitale aktiver, der repræsenterer ejerskab af et unikt stykke indhold. Disse unikke egenskaber adskiller dem fra Bitcoin og andre kryptovalutaer, hvor hver enhed er identisk og udskiftelig. Siden introduktionen i 2014 er de vokset til en aktivklasse på næsten 500 millioner dollars i begyndelsen af 2023.
NFT'ers blockchain-baserede natur gør det muligt for alle at købe, sælge og handle dem som et fysisk aktiv, samtidig med at de opretholder en sikker og transparent registrering af deres ejerskab og oprindelse.
Eksempler på NFT'er
De fleste mennesker forbinder NFT'er med digital kunst, men konceptet udvikler sig til at omfatte alt fra koncertbilletter til repræsentationer af virkelige aktiver, såsom fast ejendom.
Nogle eksempler på NFT'er inkluderer:
- Bored Ape Yacht Club - Den Bored Ape Yacht Club er en NFT-samling bygget på Ethereum-blockchainen bestående af algoritmisk genererede tegneserieaber.
- Decentraland – Decentraland er et browserbaseret metavers, hvor brugerne kan købe virtuelle jordlodder, afholde events, sælge virtuelle genstande og meget mere.
- POAP – Proof of Attendance Protocol er en NFT, der beviser, at du har deltaget i en personlig eller virtuel begivenhed. De er i bund og grund digitale klistermærker eller badges, der sendes til din krypto-wallet.
- Axie Infinity – Axie Infinity er en spille for at tjene (P2E) mobil- og webbaseret spil, hvor spillere køber NFT-figurer (Axies), som de kæmper mod eller gennemfører missioner med for at optjene kryptotokens.
NFT-karakteristika
Ikke-fungible tokens har to forskellige karakteristika i forhold til andre kryptoaktiver: Ikke-fungibilitet og metadata.
Ikke-fungibilitet
Fungibilitet refererer til udskifteligheden af et aktiv med et andet aktiv af samme type. For eksempel er en specifik pålydende værdi af dollarsedler og et selskabs ordinære aktier fungible, fordi hver enhed er identisk med alle andre enheder i omløb. Som følge heraf har femdollarsedler samme købekraft, og aktier handles til samme pris.
På den anden side betyder ikke-fungibilitet, at et element er unikt og ikke en erstatning for et andet aktiv af samme type. For eksempel Ethereums ERC-721 Standarden kræver, at hver NFT har et globalt unikt `tokenId`. Disse identifikatorer gør det også muligt for NFT-ejere at bevise ejerskab og give et kontrollerbart aktivitetsspor via blockchainen.
Metadata
NFT'er indeholder metadata, der typisk linker til et underliggende element, såsom et digitalt, immaterielt eller fysisk aktiv. For eksempel linker en Bored Ape NFT til et billede af en tegneserieabe, der hostes på en ekstern server. Selvom det er muligt at hoste dataene på blockchainen, kan det være meget dyrt at lagre store mængder data på blockchainen.
De fleste metadata findes i JavaScript Object Notation (JSON)-format, hvilket gør det nemt for dApps at læse. For eksempel kan metadataene omfatte egenskaber for genstande i spillet (f.eks. et sværds skade), som et play-to-earn-spil læser under spillet. En NFT, der repræsenterer et aktiv i den virkelige verden, kan dog indeholde intet andet end et referencenummer.
NFT-skattebehandling
IRS anser ikke-fungible tokens for digitale aktiver i henhold til dens opdaterede 2022-vejledningerSom følge heraf er de underlagt den samme indkomst- og kapitalgevinstskat som enhver anden kryptovaluta.
Enkeltpersoner eller virksomheder, der præger og sælger NFT'er, kan generere skattepligtig indkomst. Derudover gør de smarte kontrakter, der styrer NFT'er, det muligt at generere royaltyindtægter fra salg på det sekundære marked. Samtidig kan gebyrerne for at præge NFT'en også være fradragsberettigede forretningsomkostninger, herunder gasgebyrer eller markedspladsgebyrer.
Enkeltpersoner eller virksomheder, der køber en NFT, kan opleve en øjeblikkelig kapitalgevinst, hvis de sælger en anden kryptovaluta for at finansiere købet. Og hvis de derefter sælger eller bytter NFT'en, kan de også opleve en kapitalgevinst eller -tab. skattemæssige konsekvenser af disse transaktioner afhænger af besiddelsesperioden og skatteyderens marginale skatteklasse.
Hvis en person eller virksomhed modtager en NFT via en airdrop, skal de indberette værdien som almindelig indkomst på modtagelsen. Desværre åbner det døren for muligheden for at skylde mere skat, end en vare er værd, hvis værdien falder hurtigt efter airdrop'en. Som følge heraf bør skatteydere udvise forsigtighed, når de deltager i volatile airdrops.
Endelig kan validering af NFT-transaktioner, udover at præge, købe og sælge NFT'er, generere skattepligtig indtægt. For eksempel, Ethereum Validatorer skal typisk betale skat af enhver indkomst, de genererer. Og NFT-markedspladser kan også generere skattepligtig indkomst ved at opkræve præge- og transaktionsgebyrer fra forbrugere og virksomheder.
Virksomhedsregnskab
NFT'er kan vise sig at være udfordrende fra et virksomhedsregnskabsmæssigt synspunkt. For eksempel, selvom GAAP siger, at de falder ind under ASC 350 (immaterielle aktiver), er der ingen specifik vejledning om værdiansættelse eller andre forhold. Som følge heraf er virksomheder på egen hånd med hensyn til omsætningsføring, dagsværdi, nedskrivninger, amortisering og omkostningsregnskab.
Journal of Accountancy giver et glimrende udgangspunkt ved at opdele NFT'er i fire kategorier:
- Enkeltbrug – NFT'er med begrænset videresalgs- eller genbrugsværdi, såsom virtuelle begivenhedsbilletter eller spilgenstande, der kun er tilgængelige i et enkelt spil.
- Genanvendelige – NFT'er med samlerværdi, udstillingsværdi eller genbrugsværdi, såsom illustrationer, samlekort eller avatarer.
- perpetuals – NFT'er, der repræsenterer permanente digitale placeringer, såsom domænenavne eller metaverse-land.
- Reelle aktiver – NFT'er, der repræsenterer fysiske aktiver i den virkelige verden og udelukkende bruges til at autentificere ejerskab og forenkle transaktioner.
De fleste virksomheder præger og sælger NFT'er via markedspladser, hvilket betyder, at indtægtsføring ofte afhænger af, hvem der var principal og agent. Virksomheder skal dog også vurdere, om NFT-transaktioner er underlagt ASC 606-standarden, hvilket afhænger af NFT'ens art. For eksempel er engangs-NFT'er meget forskellige fra reelle aktiver.
Selvom det er simpelt at værdiansætte en NFT i starten, kan det være udfordrende over tid, da der muligvis ikke er let tilgængelige kompensationer. For eksempel kan NFT'er med en begrænset levetid have brug for amortisering, hvorimod dem med en ubegrænset levetid kan have brug for årlige nedskrivninger på deres værdiansættelse.
Og endelig skal virksomhederne bestemme, hvordan de skal redegøre for udviklingsomkostninger. Mens de fleste omkostninger falder ind under ASC 350-40 (software til intern brug) eller ASC 985-20 (softwareomkostninger), afhænger valget mellem de to ofte af, om slutbrugeren vil eje den endelige software. Det er ikke altid tilfældet i tilfælde som f.eks. genstande i spillet.
The Bottom Line
Ikke-fungible tokens, eller NFT'er, er blevet ekstremt populære i løbet af de seneste par år takket være populariteten af Bored Ape Yacht Club og andre højprofilerede projekter. Selvom IRS' klassificering af NFT'er er forholdsvis ligetil, er der nogle risici at være opmærksom på. Selskabsskattebehandlingen af NFT'er er stadig langt fra klar.
Hvis du handler med NFT'er eller andre kryptoaktiver, kan ZenLedger hjælpe med at samle transaktioner på tværs af tegnebøger og børser, beregne din kapitalgevinst eller -tab og automatisk udfylde de IRS-formularer, du har brug for.
